Forbo - virksomhedsportræt

Forbo koncernen blev grundlagt i 1930’erne som en sammenslutning af førende, veletablerede linoleumsfabrikker i Europa. I dag producerer Forbo koncernen ikke mindre end 80 % af verdens linoleum samt en lang række andre gulvbelægningsprodukter, herunder vinyl.

Forbo - virksomhedsportræt
Kvalitet er at ville noget, med det man foretager sig
Forbos mål er meget enkelt: vi vil tilbyde den bedste kvalitet på markedet for gulvløsninger, uanset om vi taler design, slidstyrke, funktion eller miljø. Ethvert Forbo gulv er derfor et resultat af en lang række bevidste valg fra råvarer og produktudvikling over produktion og montage til efterfølgende vedligeholdelse og fremtidig bortskaffelse. Med et Forbo gulv kan du være sikker på et kvalitetsgulv, som holder til travle fødder i 20, 30 eller 40 år.

Udstrakt service – bedre gulve
Et Forbo-gulv skal være en total kvalitetsoplevelse. Hele vejen fra valg af belægning over montering til daglig brug. Vi tilbyder følgende:

Konsulentvejledning
Vores konsulenter arbejder med alt, hvad der vedrører gulve fra rådgivning om undergulve over muligheder for mønsterlægning til vejledning om rengøring. Om nødvendigt konsulterer vi gerne vores fabrikker og gulveksperter – hovedsagen er, at du altid får et kvalificeret svar.

Prøver
Vi sender dig gerne prøver med dag-til-dag pakkepost, så du kan vurdere de enkelte dessiner nærmere. Vi har prøver på over 250 dessiner i linoleum og mere end 100 i vinyl. Ligesom vi naturligvis også har prøver på svejsetråd, der passer til såvel vores linoleums- som vinylgulve.

Referencefotos
Forbo fotograferer løbende spændende gulvløsninger, udført med Forbo produkter. Kig på vores hjemmeside www.forbo-flooring.dk under ”Inspiration og design”.

Tekniske data og tests
Forbos gulvbelægninger er naturligvis alle testet i overensstemmelse med deres anvendelsesområde. Så har du behov for et indblik i tekniske præstationer, formidler vi gerne kopier af testresultaterne. Teknisk chef, Thomas Kjær (tel. 44 50 20 80), svarer på alle de spørgsmål, du måtte have, ligesom vi gerne sender dig teknisk underlagsmateriale, beskrivelsesvejledninger m.m.

Rengøringsvejledninger
Et Forbo-gulv skal ikke blot være flot og funktionelt, det skal også holde i mange år. Derfor har vi udformet udførlige rengøringsvejledninger på alle vores gulvbelægninger.

Garanti
Som udgangspunkt er Forbos gulve omfattet af en fem års GSO-garanti.
Forbo Flooring A/S
Forbo Flooring A/S
Produktionsvej 14
2600 Glostrup
Tlf: 44 92 85 00
Fax: 44 92 85 20

Website: www.forbo-flooring.dk
E-mail: info@forbo.dk